Efter flere års forsøg med muslingeskaller til at reducere svovlbrinte i spildevandet, tager Lolland Forsyning nu næste skridt i arbejdet med naturbaseret rensning.

Denne gang har forsyningen allieret sig med et dyr, de fleste haveejere ellers helst vil af med: dræbersneglen.

Forsøg på Lolland Forsynings renseanlæg har nemlig vist, at dræbersneglen producerer et særligt enzym i sit spyt, der effektivt kan nedbryde nitrater og flere af de stoffer, som normalt kræver omfattende bakteriologisk og kemisk rensning.

– Vi troede først, der var tale om en målefejl, fortæller Torben Ranslirpa, talsperson for Lolland Spildevand.

– Men når sneglene arbejder i bassinerne, falder nitratniveauet simpelthen. De små dyr går til opgaven med en imponerende arbejdsdisciplin. De gnasker løs, som var det et salatbed.

På renseanlægget omtales sneglene allerede internt som de biologiske procesmedarbejdere. De sparer store økonomiske ressourcer, og renser samtidig vandet hurtigere og bedre end andre processer.

– Den største af dem har faktisk været kåret til månedens medarbejder. Den nåede at gnaske sig igennem næsten et helt bassin, før den forsvandt ind under et rør, siger Torben Ranslirpa.

Kåringen af månedens medarbejder foregår, ifølge Ranslirpa, efter de klassiske kriterier: stabil indsats, høj nedbrydningsevne og evnen til at blive i bassinet.

– Det sidste punkt arbejder vi stadig lidt på. Her er der et stort udviklingspotentiale, medgiver spildevandschefen.

Lolland Forsynings forsøg med at rense spildevand med muslingeskaller har nu udviklet sig til også at omfatte dræbersnegle.

Samarbejde med kildevandsproducent

Resultaterne af snegleforsøget har været så gode, at Lolland Forsyning allerede nu har indgået en udviklingsaftale med en kildevandsproducent.

– Vandet bliver så rent, at vi i princippet kan hælde det direkte på vores flasker, siger Renni Vanno, direktør hos producenten af det nye ”sneglevand” Eau d’Escargots.

– Og vandet har en særlig, dyb bismag, der er helt unik for vores produkt, jubler han.

Hvis projektet fortsætter med samme resultater, planlægger Lolland Forsyning at etablere flere dræbersneglebassiner rundt om på øens renseanlæg.

Snegle på flugt

Ifølge zoolog Finn N. Snegl er dræbersneglen biologisk set mere avanceret, end mange tror.

– Mange ser den kun som et skadedyr, men den er faktisk et lille kemilaboratorium. Dens spyt indeholder enzymer, der kan nedbryde flere former for kvælstofforbindelser, forklarer han.

Forsøgene har dog afsløret en udfordring. De små medarbejdere har nemlig vist sig at være mere mobile, end man skulle tro.

– Når de først beslutter sig for at forlade bassinet, går det overraskende hurtigt, siger Torben Ranslirpa.

– Så vores medarbejdere er begyndt at træne lidt ekstra for at kunne fange dem igen. Vi laver løbetræning langs bassinerne og har også trænet i nogle sneglelokkekald, der kan få dem til at vende om.

Den nye “snegletræning” har haft en uventet personlig sidegevinst for Ranslirpa.

– Jeg har smidt et par kilo i jagten på de lynhurtige små kollegaer. Så konen derhjemme er også ret glad for projektet, griner han.

Praktiske udfordringer i hverdagen

De nye biologiske medarbejdere har også givet anledning til nogle lidt usædvanlige drifts-diskussioner på renseanlæggene.

– Vi har diskuteret et forslag om indkøb af refleksveste til sneglene, så de er lettere at få øje på i mørke, siger Torben Ranslirpa, der også har indkøbt pandelamper til medarbejderne, så de bedre kan se de små flugtkonger.

Samtidig arbejder Lolland Forsyning på at udarbejde en intern sneglepolitik.

– Det lyder måske lidt skørt, men vi har faktisk haft et par tilfælde, hvor medarbejdere ved et uheld har fået snegle-kollegaer med hjem på støvlerne efter en vagt. Det er til gengæld ikke så populært derhjemme.

Pindsvinehændelsen

Forsøgene har ikke været uden dramatik.

Sidste år blev et af forsøgsbassinerne udsat for det, medarbejderne siden har døbt “pindsvinehændelsen”.

– Det var faktisk en ret voldsom oplevelse, siger Torben Ranslirpa.

– Man knytter sig jo til sine kollegaer, også selv om de er små, slimede og ikke siger så meget.

Da medarbejderne mødte ind på renseanlægget en morgen, viste det sig, at et meget forslugent pindsvin havde fundet vej ind på anlægget og haft fri adgang til bassinet i løbet af natten.

– Der var spor over det hele. Det var tydeligt, at pindsvinet havde haft en rigtig god nat. Det var forfærdeligt.

Haveejere vil levere snegle

Projektet har allerede vakt interesse blandt haveejere på Lolland. En af dem er Grethe Dyns fra Nakskov.

– Jeg har kæmpet med dræbersnegle i årevis, så hvis forsyningen vil overtage dem, må de hjertens gerne få mine, siger hun.

– Jeg kan levere en spand hver aften.

Hos Lolland Forsyning undersøger man derfor nu, om der skal laves koordinerede indsamlinger af snegle til bassinerne.

– Hvis udviklingen fortsætter, kan dræbersneglen faktisk ende med at blive en af Lollands vigtigste naturressourcer, jubler Torben Ranslirpa.

Lolland Forsyning forventer at kunne præsentere de første samlede resultater på snegleforsøgene senere på året.