636
0
https://lollandforsyning.dk/selvbetjening/
false

Nyheder

Lukker du dit sommerhus ned for sæsonen nu? Husk at aflæse vandmåler.

Er det ved at være tid til, at du lukker dit sommerhus ned for sæsonen, aflæs venligst din vandmåler sidste gang du er i sommerhuset i år. 


Aflæsningen kan indberettes pr. mail til forbrug@lollandforsyning.dk – eller du kan sende en SMS til 41781052 eller 41781055.


HUSK at angive adressen sammen med aflæsningen.

Gør fritidsboligen vinterklar – 10 varme tips til den kolde tid:

  1. Luk for begge ventiler i målerbrønden og aflæs vandmåleren.
  2. Åbn for alle vandhaner.
  3. Tøm varmtvandsbeholderen.
  4. Tøm toiletcisternen.
  5. Hæld lidt frostvæske i alle vandlåse.
  6. Afmontér alle blandingsbatterier med termostat. Er der ventiler ved blandingsbatteriet, må du gøre det selv, ellers kontakt en VVS-installatør.
  7. Er der en luftventil i din målerbrønd, skal du pumpe luft i med en cykelpumpe, til der ikke kommer mere vand ud af vandhanen.
  8. Sørg for at låget på målerbrønden ikke kan skubbes væk af sne, is og optrængende vand.
  9. Tilse dit sommerhus flere gange i løbet af vinteren.
  10. Kontakt en VVS-installatør, hvis du ikke kan klare de nævnte opgaver selv.

 

Ejeren af boligen har ansvaret for ejendommens VVS-installationer.

goer-fritidsboligen-vinterklar

Klik på billedet for at se og udskrive de 10 gode råd i pdf.