Viden om spildevand

Spildevandet kommer fra husholdninger – toilet, bad, tøjvask, madlavning, m.v. – samt fra industrier, landbrug og institutioner.

Spildevand

Spildevandet indeholder oftest bakterier og lugter som regel grimt. Spildevand skader plante- og dyreliv og er til skade for drikkevandet. Det er derfor vigtigt, at spildevandet bliver renset grundigt, før det ledes videre til naturen.

Spildevandet renses i renseanlæg, for at forurenede stoffer nedbrydes og fjernes i en grad, så de ikke kan skade omgivelserne. Det rensede spildevand udledes enten til vandløb, søer, havet eller nedsives i jorden.

TO kloaksystemer

Vi har 2 kloaksystemer i vores forsyningsområde:

  • Separatsystem
  • Fællessystem

Spildevandet bliver transporteret på tre måder i de to systemer

  • Gravitation
  • Tryk
  • Vakuum

Separatsystem

Formålet med separatsystem eller separatkloakering er at adskille regn- og spildevand i separate ledninger. Det er med til at:

  • reducere risikoen for oversvømmelse i boligområder
  • reducere risikoen for oversvømmelse i kældre ved kraftige regnskyl
  • aflaste renseanlæggene, da regnvandet ikke længere ledes i disse. Regnvandet ledes i stedet til vandløb, søer og havet
  • reducere risikoen for, at kloaknettet ikke har kapacitet til at håndtere vandmængderne fra kraftige regnskyl. Uden separatsystem kan kraftige regnskyl medvirke til, at fortyndet, urenset spildevand løber ud i vandløb, søer og havet.

Fællessystem

Fællessystemet er det ældste kloaksystem i Danmark. Her løber regnvandet fra veje, pladser og tage ned i samme rør som spildevandet og ender på renseanlægget.

Det er en stor ulempe, at næsten rent regnvand fra tage og veje blandes med spildevand og forurenes. Nu hvor spildevandet indeholder regnvand, skal der på renseanlægget renses meget større mængder vand. Det koster både tid og penge og skaber øgede krav til kapaciteten på renseanlægget.

Den nok største ulempe ved fællessystemet er, at kloakrørene mange steder ikke er rummelige nok til at indeholde de store mængder regnvand, der ender i kloakkerne under kraftige regnskyl. I disse tilfælde ”parkeres” spildevandet i store ”forsinkelsesbassiner”. Når det efterfølgende hentes til renseanlægget, ledes det ud i vandløb og havet.

GRAVITATION

I et gravitationssystem ledes spildevandet ved hjælp af tyndekraften fra et højere område til et lavere liggende område.

Dette kan også foregå i jorden, hvor spildevandet ledes ud tæt på overfladen i den ene ende og langt fra overfladen i den anden ende.

TRYK

Hvis der ikke er mulighed for, at spildevandet kan gravitere, benyttes et tryksat system. Her løftes spildevandet op med en pumpestation til en højde, hvorfra det kan gravitere igen.
Længden på trykrøret afhænger af terrænets gang, derfor er ledningerne ofte flere kilometer lange.

Ligeledes benyttes tryksatte systemer i det åbne land, hvor der er langt mellem husene eller få huse samlet. Her har hvert hus sin egen pumpestation og spildevandet trykkes ud på én fælles trykledning.

Vakuum

I et vakuumsystem ledes spildevandet ved hjælp af undertryk i ledningerne til en vakuumstation og herfra videre til et renseanlæg.

Vakuumledningerne har en mindre dimension end almindelige spildevandsledninger, og systemet er derfor meget sårbart over for tilstopninger.

I flere områder er der placeret en vakuumventil på stikledningen ind til hver ejendom. Vi anbefaler, at du lukker denne ventil, når du forlader huset i længere tid.

Faskine

En faskine er et midlertidigt vanddepot, hvor vand fra f.eks. terrasse eller tag ledes hen. Fra faskinen kan vandet langsomt trænge videre gennem jorden. Dermed aflastes kloaksystemet ved kraftig regn, og man sparer eventuelt udgiften til at koble afløbet til kloakken.

Infiltrationstest

Find det bedste sted til en faskine ved at udføre en infiltrationstest. Testen foregår ved, at man graver et hul i haven, der hvor man ønsker faskinen placeret. Herefter fylder man vand i hullet og registrerer, hvor meget vandet synker i løbet af eksempelvis ti minutter. Sænkningen af vandet giver en indikation på, hvor god jordbunden er til at lede vandet væk.

For yderligere information omkring faskiner og infiltrationstest henviser vi til Teknologisk Institut.

Klimaændringer

Forskere og videnskabsmænd er enige om, at klimaet ændrer sig. Det diskuteres, hvor meget klimaet vil ændre sig, og hvad det vil betyde. I Danmark er det især Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), der undersøger klimaforandringer. DMI overvåger klimaet og opstiller blandt andet forskellige klimamodeller – også kaldet ”scenarier” – for, hvad der vil ske.

De fleste scenarier tyder på følgende klimaændringer:
  • Temperaturen vil stige.
  • Vi får mellem 10-20 % mere regn om året.
  • Om sommeren vil der være længere perioder uden nedbør, og der vil komme kraftigere regnskyl.
  • Samlet set vil nedbørsmængden om sommeren falde lidt.
  • Om vinteren vil der falde mere nedbør i form af regn.
  • Der vil være flere storme med kraftigere vindstyrker.
  • Der forventes en vandstandsstigning i havet på ca. 50 cm.

Hvad betyder klimaændringerne for afløbssystemet?

I dag er afløbssystemet dimensioneret til at kunne håndtere bestemte regnskyl. Klimaændringerne medfører, at der kommer flere voldsomme regnskyl, der overbelaster kloaksystemet.

Fremover betyder det, at afløbssystemet skal håndtere større mængder regnvand.  Vi overvejer derfor hele tiden, hvor regnvandet fra de kraftige regnskyl skal ledes hen. Måske kan der laves en kunstig sø, som kan håndtere store mængder regn.